Politikere retter sig efter trafik lobbyisme?
Jan 4th, 2009 by Lasse Storgaard
Forskning siger to og politkikerne rykker kun et felt på pladen. Sådan er det alt ALT for ofte. Åbenlyse og logiske sager bliver afvist af pragmatisme og populisme. DF er måske de værste, konsekvent holder de ofte deres egen stillingtagen hævet over enhver forskning og fornuft.
I går fandt man ud af, at de fleste partier var enige i at “Snak i håndholdt mobil skal koste kørekortklip”, beskrevet her i en artikel på dr.dk. Alle var enige, dog med undtagelse af DF. Jeg kan ikke forstå at man stadig skelner på kørsel med håndholdt mobil og håndfri mobil. Selvfølgelig kan de lovgive om hvad de har lyst til, vi har trods alt været så dumme at vælge dem til det, men der er her tale om lov i mod fysiske problemer ved betjeningen af mobilen – ikke en lov i mod den mentale koncentrationsbelastning ved samtalen. Og om noget så er det da en skæv lov når der findes de samme fysisk problematikker ved at tænde radioen, rette på børnene på passagersædet, tænde en cigaret osv.
Det der reelt er problemet ved mobiltelefoni og bilkørsel er den mentale distraktion – mennesker kan ikke multitaske og ved skift imellem to opgaver er der et betydeligt tab af koncentrationstid. Jo dybere samtale, jo dårligere bliver vores evne til at udføre nødvendige og svære manøvre i trafikken.
Danmarks TransportForskning (DTU) skriver i notat 2 af 2006:
Er der forskelle i belastningen fra håndholdte og håndfrie mobiltelefoner?
Både håndholdte og håndfrie mobiltelefoner bidrager til at belaste føreren, men der er kun fundet relativt små forskelle mellem de to typer.
Mobilsnak er lige så farligt som alkohol skriver EB på foranledning af en amerikansk undersøgelse.
http://ekstrabladet.dk/112/article121600.ece
Gå hjem og hent jeres boller og hoved, og giv os noget lovgivning der er fornuftigt og modigt. Og det gælder sku jer alle. Socialdemokrater, Konservative m.fl. Kyllinger og ignorenter.


