Nokia Software Market
Mar 24th, 2009 by Lasse Storgaard
På min S60 3rd Nokia telefon er der en applikation der hedder “Hent!”. Det er en adgang til Nokia Software Market samtidig med at det er en gratis adgang til en masse software. Problemet er bare at indholdet er noget tyndt og programmerne er meningsløse, udover at være dyre.
Jeg hentede fx i går et program der agerer æggeklokke. Det er i bund og grund et meget sjovt forsøg på at løse et af dagligdagens problemer – hvis det ikke var fordi at den kostede 66 kr. Det er en grådig pris som hverken funktionaliteten eller effektviteten står mål med. Egg timer
Jeg prøvede også et andet program HappyWakeUp, som iflg. beskrivelsen skulle være en alarm der snakkede en vågen. Realiteten var dog noget begrænset i forhold til beskrivelsen. Programmet anvendte noget der lignede en forvrænged udgave af telefonens oplæsningssoftware – og snakke var reduceret til “ALARM! ALARM!”. Endnu et latterligt program der helt sikkert kostede alt for mange penge.
Jeg havde nok tippet de to programmer til at koste 6-7 kr hvis de havde været lavet til iPhone. Come on Nokia, lidt kvalitetskontrol er der ikke noget i vejen med.


