Fjernsynstricks
Jan 7th, 2010 by Lasse Storgaard
Er der nogen der kender problemet med DVB-T sende nettet der ødelægger DVB-C signalerne for en række kanaler? Det paradoksale er at vi købte et nyt fjernsyn for at Kaja kunne se NRK1, men med vores standard antennekabel som vi havde fra det gamle fjernsyn, kan vi ikke se DR1, DR2, DR Update, Discovery og lidt flere kanaler.
Hele problemet er den utrolig dårligt afskærmede antennekabel. Og hvad er løsningen på det? Jo den kan man afskærme med aluminiumsfolie. Et godt lag rundt om hele ledningen og godt dækkende fra stik til stik.
Desværre viste det sig at med denne fremgangsmåde er meget forskel på sende forholdene for det digitale sendenet, eller nok nærmere så var afskærmningen den lille ekstra marginal der talte. I hvertfald var afskærmningen om eftermiddagen i solskin god nok til at kunne modtage DR1, DR2 og DR Update stortset uden flakken i billedet. Senere på aftenen var DVB-T forholdene blevet bedre med et fint lag lavthængende skyer til at relektere signalerne, således at jeg måtte forsøge med et ekstra lag folie. Kanalerne fik jeg frem igen, men der var så meget flakken i billedet at det var umuligt at se.
Desværre ligger jeg ikke inde med ferritkerner til kabler, havde ellers godt kunne tænke mig at se effekten af sådan nogle.
Nå men den endelige løsning er at jeg har købt mig til et superafskærmet antennekabel hos AV-Cables.dk. Det er vidst en mere holdbar løsning også kan Kaja og jeg se vores nationale kanaler uden problemer








