Jeg har læst lidt på denne blog: http://blog.tjomlid.com.
Det var vidst lidt en overspringshandling, men en ganske sund en af slagsen. Så vurderede den var værd at dele.

Ja jeg nærmer mig jo afslutningen på projektet. Selvom der er selvfølgelig altid nogle uforudsete problemer der kommer snigende. Jeg havde ellers kommet ud over et problem ved at låne en nedstryger af Rasmus Knap (kollega på Cand.IT i IT-ledelse). Med nedstrygeren kunne jeg tilpasse bremsekablerne og det gik da ganske fint. I den proces kan jeg nok konkludere at jeg glæder mig til at få et hus hvor jeg kan have et lille værksted. En høvlbænk eller bare et bord med en skruetvinge havde gjort det betragtelig lettere. Men kablerne kom på plads. Bremserne blev tilpasset, både så der er ens greb på begge håndtag men også så der er “shoe in” som Shimano kalder det i deres vejledning. “Shoe in” er hvor bremse klodserne ikke sidder helt parallelt med fælgen men en lille smule skævt 1-3 mm i løberetningen iflg. vejledningen. Jeg forestiller mig at dette hjælper på at kunne lave en blød nedbremsning af cyklen.

Desværre dukkede der også et par nye problemer op idag. Da jeg skulle montere styrtapen i venstre side af styret faldt jeg over en lille selvforskyldt detalje. Tapen til at afslutte viklingerne var blevet væk. Der fulgte 2 små stykker tape klistret på hver sit stykke papir med de to ruller styr tape. Jeg havde regnet med at kunne holde styr på dem – men nej! Jeg måtte bestille en rulle elektrikertape på Cykelgear. Et andet problem var pedalerne. Jeg havde hele tiden regnet med at flytte pedalerne over på de nye pedalarme. Men med pedaler der har siddet 12 år på samme arm var det lettere tænkt end gjort. Faktisk var det nærmest umuligt og jeg gav op da det begyndte at koste blod.

Nu må jeg hellere i seng.

Ja så kom cyklen tilbage fra cykelsmeden så jeg kunne nappe et par billeder af stellet. Den har lige fået pillet kranboksen ud hos cykelsmeden (den sad rigtig godt fast) og fik samtidig skåret gevindet i kranken op. Nu skal jeg have sat en ny kranksæt i cyklen: Shimano 9 Speed med udvendige lejre. Det er sådan en Hollowtech II dims.

Jeg har nogle gange brug for at vi er nogle stykker der kan deltage i en samtale i den ene ende. Sådan lidt konference ala kald men efter jeg har fået iPhonen synes jeg ikke helt det slår til til. Så jeg tænkte jeg skulle ud og skaffe mig

en lille højtaler man let kunne have med i tasken. Jeg har set en af mine kammerater rende rundt med sammenklappelige højtalere med noget der mindede om en subwoofer: En Soudball hedder den på MyTrendyPhone.  Jeg har så kigget lidt rundt og faldt over denne: Nokia MD-8. Den er ret billig, koster bare 149 kr, den lavet af Nokia som for det meste laver ganske solide ting – det er jo vigtigt når man skal have den med rundt.

Den er skam også ganske solid – lavet i hård plast der ikke går i stykker med det sammen. Mit formål var at bruge den sammen med min iPhone, men da der fulgte en 2,5 mm Jackstik med kunne jeg også bruge den med min Nokia E71. Desværre for højtaleren har den en mislyd når den er koblet sammen med iPhonen, så der er en summen samtidig med man bruger den. Lyden er der ikke når man bruger den med E71, nogle af de 4 computere vi har i huset eller fjernsynet – så ved ikke om det er Apples skyld eller Nokias. Men sammen med alle andre enheder virker den rigtig godt. Der er glimrende lyd i bæstet, taget i betragtningen af hvad man kunne forestille sig.

3 x thumbs up til Nokia MD-8 (ud af 5 x thumbs up).

Det som jeg i virkeligheden godt kunne tænke mig: En grænseflademikrofon og en højtaler man kunne koble telefonen til. Så skulle der selvfølgelig være noget Noise cancelling filter så man ikke risikerede at samle den afspillede lyd op. Se det havde været fedt! Så skulle man bare kunne smide sin iPhone ned i en adabter og wubti så havde man en konferencetelefon.

Højtaleren er fra MyTrendyPhone

I’m writing an article about knowledge retained in coorporations so I’m reading An overall view of knowledge management challenges for global business by Veli Denizhan Kalkan.

So I’m thinking: is the gut feeling the manifestation of the  gap between your cognition and what you are able to express through your vocabulary?

I’ve been researching for the projec tmanagement  functionality of Sharepoint and products like it in the prospect of using it for our project at the university. During this research I came across Burndown charts in excel. I’ve often wished we had a tool like a Burndown chart available during our projects. Way to often there are a tremendous different in the perception of the remaining workload.

Well long story short – I decided to take inspiration in the charts and do one of my own. But not just one of my own! I would include our favourite project planning tool: The Gantt diagram. And it had to be dynamic integrated. So here it is: BurndownGantt

Of cource there are a great difference between the Burndown and Gantt. Burndown is meant for Agile projects and Gantt is the perception of good old fashioned Waterfall development. The combination is there for not complete functional, but I’ll let you decide on that. I intend to use it in my next project.

En meget meget simpel opskrift som havde en forbavsende god smag. Tager ca. 15. min at lave.

Ingredienser
En dåse hakkede tomater
Lidt pepperoni
Olie
Vineddike
Salt, Peber og Sukker
Pasta

Fremgangsmåde

Kog en gryde med din yndlingspasta i en passende mængde. Varm en gryde med lidt olie. Steg pepperonien i gryden og hæld olien fra alt efter hvad man syntes der er passende. Der er meget olie i pepperoni. Tilsæt tomat fra dåsen. Tilsæt nogle stink vineddike til gryden og balancer smagen med sukker. Tilsæt salt og peber efter behov. Kog saucen ind til en passende konsistens.

Efter saucen og pastaen er kogt hældes saucen over i pastaen.

Bon appettit

Jeg kom idag i tanke om nogle ret nifty ting jeg så på CeBIT. Jeg kiggede mine billeder igennem derfra, fordi jeg havde brug fra en pause fra projekt skrivningen. Jeg fandt billederne af mine kammerat der prøvede en Eye Tracking skærm fra Tobii. Tobii er tilsyneladende en svensk virksomhed som med noget ret hardcore teknologi er ved at slå igennem på verdensplan.

Min kammerat prøver skærmen

Glem alt om touch skærme og andre touch gadgets, hvis man kan slippe med at røre ved enheden. På CeBIT kom mig og to kammerater forbi Tobii’s stand i Future tech hallen. For os er det helt klart den fedeste hal, det er der man kan uden problemer kan bruge en uge af ens liv. Men Tobii havde en hel del mennesker samlet om deres stand og naturligvis stopper man for at se hvad der sker. Efter lidt tid fik vi lov til at komme helt foran til at kunne se hvad der egentlig skete og det var uden lige noget af en oplevelse.

Jeg har tidligere set skærme det prøvede sig med eye tracking, blandt andet på CeBIT 2007. Der var det ikke nogen præcis tracking, men blot en generel direction tracking til at kunne forbedre en 3D oplevelse på skærmen. Tobii’s tracking var derimod præcis, faktisk virkede det knivskarpt! Den kunne tegne en sti for hvor dine øjne faldt. Det var virkelig imponerende.

Diagram over øjets koncentration på en skærm.

Og hvad kan man bruge dette til? Ja først tænker jeg naturligvis usability, usability og usability. Istedet for gisninger om hvad der fanger brugerens opmærksomhed og generelle opmærksomhedsdiagrammer kunne vi få hands on fakta på hvordan det reelt set forholder sig. Jeg tror heller ikke at man kan fornægte at folk retter fokus på forskellige ting, så en undersøgelse af hvad der tricker forskellige typers fokusering ville også være meget nærliggende. Og sidst men ikke mindst, så er det jo også en ret fed måde at interagere med systemet.

Det som man kan se på billederne er min kammerat der prøver skærm. Testen går ud på at der er noget tekst med en center fokusboksen. Kommer ens øjne ned i bunden af fokusboksen vil den scrolle teksten ned af og kommer de op i toppen scroller den opad. Det krævede lidt øvelse, men selv jeg med briller fungerede det fint. Samtidig kunne man se sit fokus repræsenteret med to hvide prikker på den sorte skærm. Det mindede meget om Wiimotens registrering af Wiiens sensorbar. Jeg kunne forestille mig det var noget af det samme. I kan se mere på Tobii.com. Jeg glæder mig til at se mere til Tobii!

Infrarøde leds i skærmen, er det mon noget ligesom wiien?

Hvis der er nogen af jer der har hørt TWiT: This Week In Tech, så har i sikkert også hørt

Star Wars: The Clone Wars

at Leo Laporte blabrer i tide og utide om Audible.com og deres tilbud på audible.com/twit2/. Jeg tog mig den frihed at benytte mig af ordningen, det går trods alt til at støtte TWiT i sidste ende og faktisk er det ikke nogen dårlig handel. Jeg købte for min rabat to lydbøger, Star Wars: The Clone Wars og Project Management for Dummies. Project Management for Dummies er umiddelbart ikke den bedste bog at høre som lydbog. Den har hvertfald en frygtelig tendens til

 at få mig til at falde i søvn, specielt når jeg sidder i bussen. Men derimod Star Wars bogen, den var der sku noget ved. Det kan godt være at man skal kende lidt til universet for at syntes det er en fed bog. Men absolut så er det noget udemærket fiktion der bliver lagt læst op, og meget af det er dramatiseret en lille smule så man ikke bare falder i søvn. Jeg var faktisk lidt bitter over at vi skulle holde møde idag da de første dukkede op, jeg ville meget hellere have lov til at høre lydbøger! Så skynd jer ind i på audible.com/twit2/ og benyt jer af muligheden for at få to gratis gode lydbøger, og nu vi er ved reklamen – smut ind på twit.tv og hør This Week in Tech med Leo Laporte. Det er en fantastisk podcast.

En gang om året, en kold november søndag hvor de fleste andre unge mennesker har tømmermænd, går min kære kæreste og jeg en tur. Vi samler ind for Dansk Flygtningehjælp, det er vores måde at hjælpe på. Det startede egentlig som en konkurrence i DSU. Vi konkurrerede med de andre politiske ungdomsforeninger i Aalborg om at samle mest ind til velgørenhed. Naturligvis vandt vi. Der er mange måder at give en skærv til velgørenhed: man kan give give en ged med folkekirkens nødhjælp eller måske blive fadder for Mouna med SOS-Børnebyerne.

Hvad man gør en gang imellem tæller! Så bliv fadder, støt en hjælpeorganisation eller sådan noget, det tæller.